MVL-CUP 2011

"TOP FORM" er desværre ikke registreret hjemme pr. den 22/6, og jeg har derfor besluttet, at ingen skal betale for det der er spillet på "TOP FORM".

Så inviteres gutterne atter på brevduetur til Åbenrå, denne gang dog for egen regning. Invitation.

Her kan bl.a. ses de indleverede unger til dette års MVL-CUP.
Alle TOP-BREVDUER med TOP-navne.

Vi ses i Åbenrå den 3. september.

MVL-CUP 2010

Her ses invitationen til brevdueræs MVL-CUP 2010. Invitation.

hvor 10 forventningsfulde gutter meldte sig klar, og drog afsted til Åbenrå den 4. september.
Alle mødtes i Bøjden kl. ca. 8.45, og der gik ikke længe før den første pilsner var indtaget.
Efterfølgende gik turen med Bøjden-Fynshav færgen mod den store finale.
Alle havde spillet på duerne, og alle have andele i de 5 finaleduer.


Så er vi klar på færgen, hvor kaffe, morgenbrød og "en enkel" findes frem.

Der blev på færgen også udleveret MVL caps og trøjer, men desværre måtte enkelte opgive at få deres trøjer på, da der ikke var nok X-er i nakken.
Der var blevet tilmeldt 6 duer til MVL-CUP, og 5 var med i finalen, så optimismen mht. en top-placering var naturligvis stor.
For en sikkerheds skyld var der dog arrangeret en indbyrdes konkurrence, hvor der hurtigt blev spillet 1-2 spil på de 5 finaleduer.

Lidt stramme MVL-trøjer blev vredet på, og 1-2 spillet udfyldt med højt humør.

Vi ankom til Fynshav kl. 10, hvor bussen holdt og ventede på os, men der blev dog tid til en pilsner inden vi kørte afsted mod Åbenrå.
Vejret var jo pragtfuldt, så væskebalancen måtte naturligvis plejes på turen, hvor humøret var højt som altid når disse unge drenge er samlet.

Her holdes en velfortjent ølpause inden busturen til Åbenrå.

Efter ankomsten til Åbenrå, blev der som tak for trøjer og kasketter lige taget lidt reklamebilleder.

Her ses gutterne med meldgaard skiltet i baggrunden.

Her så lidt reklame for MVL-CUP.

Herefter gik der ikke længe inden de første øl var købt og maden hentet. Selv med begrænset forstand på duer, var alle enige om at man ikke kan vente på duer, hvis man både er tørstige og sultne.
Umiddelbart virkede det til, at de fleste på denne dejlige solskinsdag havde svært ved at slukke tørsten.

Her skal der lyde en stor tak til Sølyst Kro for at hjælpe med en kasse øl til formålet, og samtidig et tillykke med den flotte andenplads i finalen.

Her er der indtaget en central plads i solen, og så kunne luftens helte bare vende hjem.

Tiden nærmede sig, hvor de første duer kunne forventes hjemme. Jeg tror det var et spændende øjeblik for alle, da de første duer viste sig på himlen. Spændingen varede dog lige længe nok, da luftens helte desværre ikke var helt klar på denne finaledag. Vi måtte derfor sige tak for i år, uden at have fået en due hjem i præmierækken.
Næste dag kom "Toughwood" og "Gutsy" hjem i præmierækken, og senere fulgte "Lofty", men uden for præmierne.

Vi måtte desværre lade disse stå i år, men det bliver naturligvis ikke ved med at gå på den måde!

Vi måtte altså virke farvel til de flotte pokaler, og drage hjemad uden gevinst, næsten....
Thomas havde helt tilfældigt fået trukket to gevinster i lotteriet. En pose kaffe og en standerlampe.
Der var også andre der fik en pæn gevinst ud af turen, og der er nok en del der vil sige, at hvem andre en Kurt, kunne være så heldig/dygtig at vinde 1-2 spillet.
Det skal her siges, at Kurt har betalt for en kasse øl, der vil være klar når der igen skal ventes på duer i haven ved slaget på Elmevej 3 i V. Skerninge. Det sker hvert år i midten af juni, hvor sportsligt udvalg arrangerer 1-års flyvning.

René mente ikke rigtigt, der kom gang i budene på auktionsduerne, så han fik oprettet sig som bruger. Han endte dog med at blive lidt klemt ved situationen, da hans bud på 100 kr. stadig var gældende samme dag som auktionen skulle slutte. Til sidst blev han så budt over, og det blev derfor ikke i denne omgang der skulle bygges dueslag.

Alle var enige om, at det trods et skuffende resultat, havde været en rigtig god tur, og gevinsterne blev da også anvendt til at købe andele i næste års deltagende duer.
Alle var godt trætte efter turen, hvilket alle hustruer har bekræftet.
Tak til alle for det som altid gode humør, der var på hele ture. Vi må se om der vil være interesse for en lignende tur i 2011, hvor der allerede nu er snak om, at vi ikke kommer uden om et besøg på Sølyst Kro.

Der blev takket af for i år, men næste år bliver det ikke lige så tomhændet!